Rejser til Island med Island Tours

5 spændende aktiviteter i Island sommeren 2015

Sommeren nærmer sig og mange danskere er ved at gøre sig klar til at rejse til Island for bl.a. at opleve de storslåede og mangfoldige naturlandskaber. Vi har hos Island Tours forsøgt at sammensætte en liste med gode aktiviteter og oplevelser, du kan foretage dig, mens du er i Island og det er uanset vejrforholdene.

1. Gletschervandring

Som du sikkert er bekendt med, så dækker gletschere ca. 11% af landarealet i Island. Men som så Island2014 354mangeandre steder i verden, så smelter gletscherne også i Island grundet den globale opvarmning. Heldigvis ikke så hurtigt og enkelte gletschere i Island bliver faktisk lidt større år for år. Gletschere er som floder af frosset vand og de medbringer virkeligt meget materiale som de har samlet op undervej. Dette ser man bedst, når man kommer helt tæt på dem og det er virkelig et imponerende syn og fantastisk oplevelse.

Kunne du tænke dig at komme helt tæt på en gletscher, selv prøve at gå rundt på den og ved selvsyn at se hvad den består af (udover is selvfølgelig 🙂 ), så prøv en af vores dagsture til en af Islands mægtigste gletschere.

2. Islands indre højland – ex. Landmannalaugar eller måske Kjölur-ruten

Islands indre højlandslandskaber er et af de sidste steder i verden hvor du kan opleve endeløse landskaber der er helt ubeboede og helt forladt af mennesker. Store områder af uberørt rå natur og stenørken som bedst kan opleves i dele af sommeren i Island. Et helt specielt sted er Landmannalaugar – en lille “oase” der ligger placeret mellem de smukkeste og meget farvefulde rhyolitbjerge. Her midt i ingenting, ligger også en naturlig pool med en konstant temperatur på mellem 37 og 40 grader C og dette bør man prøve efter en god vandretur på en af de afmærkede ruter i området.

Kunne du tænke dig at komme ind til dette helt specielle sted, så kan vi sørge for transport og aktivitetsforslag for en dagstur til Landmannalaugar.Island2014 118

Har du lyst til at køre på én af ruterne (vejene) gennem det islandske højland, så er Kjölur-ruten (F35)en mulighed for at komme langt ind i højlandet. F35 går fra området omkring Gullfoss og løber nordpå til den rammer ringvej 1, i området omkring SØ for Blönduós

Der kan arrangeres ture med kørsel på Kjölur-ruten og evt. med stop i den lille “oase” Hveravellir der ligger langt inde i højlandet og som samtidig byder på muligheden for en dukkert i en dejlig varm pool.

3. Tag en opfriskende svømmetur

Der findes muligheder for et opfriskende bad overalt i Island og det kan være såvel inde- som udendørs – Island2014 232i øvrigt noget islændingene benytter sig af hele året. En af de helt store badeoplevelser er at bade i Den Blå Lagune, der ligger tæt ved lufthavnen i Keflavik. Her kan du svømme i det varme helbredende og smukke blå vand, der hentes dybt nede i den islandske undergrund. En anden mulighed er at bade i en af de utallige lokale bade og pools der findes spredt rundt om i Island.´, hvilket også giver mulighed for at møde de lokale.

Er du til det lidt mere friske, så kan det anbefales at tage på dagtur til vulkanen Askja der ligger dybt inde i det islandske højland. Her kan du nemlig bade i den sø der er i vulkankrateret – en oplevelse ud over det sædvanlige, idet der ofte ligger sne i området selv i juli måned. Vandet er varmt og dejligt at bade i, men det er bestemt ikke (altid) varmt når man igen står op 🙂 Husk derfor lidt praktisk og varmt tøj til efter badeturen!

4. Oplev dyrelivetIsland2014 204

Dyrelivet i Island så at sige eksploderer i sommermånederne hvor store flokke at især fugle, men også hvaler kommer til Island. Fugleliv kan især opleves på Snæfellsnes og i området omkring Myvatn, mens hvaler kan opleves i nogle af de mange fjorde, hvor der både findes sikkerhed og rigeligt med føde til hvalerne og deres unger i sommermånederne.

Vil du gerne tæt på hvalerne, så arrangeres der hvalsafari flere steder i Island, men noget af det bedsteforegår fra Husavik i NØ-Island.

5. Oplev gletscherlagunen Jökulsárlón

Den dybeste sø i Island og samtidig en gletscherlagune med flydende isbjerge der føres mod oceanet. I Island2014 339sommerperioden kan du i båd opleve gletscherlagunen fra vandsiden og du kan komme helt tæt på den kælvende gletscher og måske også få et glimt at en sæl der bebor dette smukke område. Vi kan arrangere tur på lagunen  – et sikkert hit der hvert år tiltrække rigtig mange besøgende.

Udover de fem ovenfor nævnte aktiviteter, så kan det også anbefales at overveje at besøge Vestmannaøerne, Snæfellsnes og Snæfellsjökull, samt de store smukke fjordlandskaber i Østisland. Husk også at mærke stilheden undervejs på din rejse i Island – der er gode muligheder for nyde roen!

Er du interesseret i en eller flere af ovenstående aktivitetsforslag, er du velkommen til at kontakte Island Tours for yderligere, ligesom vi også kan være behjælpelige med andre forslag til aktiviteter.